Profil: Grete Heinze
Som Kinesiolog & Smerteterapeut har jeg med tiden udviklet mine egne metoder, som primært er baseret på kinesiologi og smerteterapi, men også indeholder healing, samtaleterapi baseret på transaktionsanalyse, gestaltterapi, Silva-metoderne, og alt det andet jeg har lært, som naturligt er blevet en del af mig og mine behandlinger.
- Kinesiologien bruger jeg bl.a. til, at teste mig frem til hvorfra ubalancerne (smerter, allergier, stress, træthed og andre gener) kommer.
- Smerteterapien er en metode som samler det bedste fra flere terapiformer som f.eks. zoneterapi, akupressur og healing, og udmærker sig ved, effektivt at kunne fjerne smerter og andre plager på meget kort tid.
Mine resultater:
Jeg har mange positive erfaringer med behandling af bl.a. følgende smerter og gener:
- Ryg,- og lændesmerter
- Hovedpiner
- Gigt
- Allergier
- Piskesmæld
- Mave, tarmproblemer
- Nakkesmerter
- " Musearme"
- og psykiske problemer som:
- Lavt selvværd
- Tristhed og søvnløshed
- Stress med deraf flg. gener som: træthed, uro, tristhed, søvnløshed og div. spændinger med deraf flg. smerter
Alle mine behandlinger er bygget op om den holistiske tankegang, hvor man betragter et menneske som en helhed der består af både krop, kemi og psyke. Alle sider hører nøje sammen, og er bl.a. sammenhængende via kroppens elektriske system (Meridianbanerne).
Jeg lægger vægt på at finde årsagerne til ubalancerne, så mine behandlinger ikke kun bliver symptombehandling, men giver en varig balance.
Jeg holder også kurser, worshops og foredrag om "Sundhed og livsglæde, - ad nye veje".
Det er kurser og foredrag om f.eks.: Afhjælpning - eller forebyggelse - af smerter, stresshåndtering, psykisk velvære og livsglæde, positiv tænkning m.m.
Jeg lægger vægt på at opbygge en let og behagelig stemning ved mine kurser, foredrag og behandlinger, da det naturligvis også gerne må være sjovt at arbejde med:
Sundhed og livsglæde - ad nye veje
Uddannelser!
- Håndlæser: Jeg har arbejdet med håndlæsning siden april 2005, hvor jeg påbegyndte min uddannelse, som jeg afsluttede i oktober 2006.
Jeg er uddannet hos Betina Maj, som er tidligere elev af Agma.
- Stress,- og smerteterapeut uddannet hos Ole Larsen i 1998 og '99.
- Basisuddannelse i Kinesiologi hos Anne Straarup i 1998
- Taget eksamen i Anatomi, fysiologi og sygdomslære hos Læge Ole Køpke i 1998 og '99.
- Silvakurser: Basic Metods 1998 Graduate seminar i 2000
- Socialpædagog siden 1992.
- Jeg har arbejdet med personlig udvikling siden 1982, og holdt min viden ajour gennem træningsprogrammer, kurser m.m.
Lidt historie om mig og min baggrund.
Jeg har altid været "den der hjalp de andre". Fra barnsben har jeg haft let til at tale med, trøste og hjælpe de som havde det svært.
I 1982 var jeg på et kursus i healing. Mest for selv at blive hjulpet med nogle smerter, men det viste sig hurtigt, at jeg var rigtig god til at fjerne smerter på andre.
Dette brugte jeg i starten kun på venner og bekendte, men det blev hurtigt til venners venner og så videre, for det gik faktisk rigtig godt. Jeg kunne hjælpe med alle mulige smerter og andre lidelser, men ville have mere viden og uddannelse, inden jeg ville arbejde med fremmede, - og så også tage penge for det.
For de som ved noget om astrologi, viser mit horoskop, at jeg har 6 planeter stående i det 6. hus som bl.a. handler om helbred, så det er en "gave" jeg har fået med fra fødslen.
Det vil sige, at jeg i virkeligheden ikke har haft behov for de mange uddannelser for at kunne hjælpe og helbrede, men sådan er jeg ikke. Jeg har - trods mine medfødte evner, - behov for et videnskabeligt fundament "at stå på". Vil gerne være sikker på, at det jeg gør er i orden.
Langt de fleste af de metoder jeg benytter mig af i smertebehandling, er f.eks. biologisk forklarlige, og sådan kan jeg godt lide det er.
Derfor har jeg hele tiden taget nye kurser og uddannelser, og med tiden er mennesker med psykiske problemer kommet til at fylde mere og mere. Mange kommer til samtaler om lavt selvværd, uforløste sorger, uforklarlig træthed, tristhed, stress og manglende lyst og energi.
I efteråret 2004 mødte jeg Britta, som var ved at uddanne sig til håndlæser. Vi udvekslede behandlinger og jeg blev meget betaget af, hvor meget hænder kan fortælle om både svagheder, aktuelle problemer og glæder OG - hvad er mine stærke sider, som jeg kan bruge til at løse de evt. problemer.
Jeg følte at det ville være et godt supplement, til at finde ind til ressourcerne hos de som havde personlige, psykiske problemer, så jeg gik straks i gang med at finde du af, hvordan og hvornår jeg kunne komme med på uddannelsen.
Jeg - og mine kunder - har meget glæde af den viden og indsigt, som hænderne giver mig. For mig er det et fantastisk værktøj, som går direkte til kernen af en lang række problemer.
Jeg kommer også til mange homeparty's, hvor det også er lidt sjovt at læse hænder, selv om de tit "taler" om alvorlige ting, men så er der en masse gode veninder, som bagefter taler sammen om det de har hørt.
|